Om Antiquis

Med bankende hjerte for godt håndværk.

Tilbage i 2015 fandt jeg som 20-årig kærligheden til genbrugte møbler, da jeg selv skulle flytte hjemmefra og ønskede at købe fede møbler til en brøkdel af den pris, som nye møbler i samme kvalitet kostede. Hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke kun var prisen, der var grunden til, at jeg elsker genbrug. I stedet opdagede jeg, at der er noget helt særligt ved møbler, som har levet et helt liv, før det finder vejen til mit hjem. Af den grund startede jeg Antiquis op som et studiejob ved siden af min uddannelse. Da jeg i 2020 blev færdiguddannet som cand.merc. tog jeg en beslutning om at fortsætte med at arbejde på fuldtid med det, som startede som en hobby.
Siden er Antiquis kun blevet større. I dag kan man finde Antiquis på tre forskellige lagre i Nordjylland, hvorfra jeg sælger møbler til kunder i både ind- og udland via hovedsageligt Instagram og Facebook.

Sådan
handler vi.

Vi tror på, at indretningen af et hjem skal udtrykke hvem, der bor der. Vi handler med møbler, belysning og indretningsobjekter, vi har sågar solgt retro slikautomater, spillemaskiner, udstoppede zebraer og en enkelt Postmand Per bil. Vores eneste krav er, at alt, vi handler med, har sjæl og giver vores købere muligheden for at udtrykke sig gennem deres indretning. Vi specialiserer os særligt i perioden 1930 – 1980 og stiller høje krav til kvalitet og originalitet.

Hos Antiquis opkøber vi indbo, dødsboer såvel som enkelte møbler. Du er altid velkommen til at benytte vores formular og få en pris på dit møbel hurtigst muligt. Fra vores lager i Aalborg og Løgstør sender vi møbler videre i nye rammer. På vores sociale medier kan du følge med i vores udvalg og finde inspiration til din indretning. Klik her for at se vores udvalg.

Vores Lager i Aalborg

Helgolandsgade 7A

9000 Aalborg

(Åbent efter aftale)

Vores
udvlag

Hos Antiquis sætter vi en stor ære i at udvælge kvalitetsmøbler og indretningsobjekter, der gør din indretning personlig og original.

På vores Instagram-profil kan du se vores udvalg af møbler og indretningsobjekter.

Find
inspiration