Renovering af møblerne

Skrevet af:

Af og til finder jeg møbler, som bare hungrer efter en kærlig hånd. Tag f.eks. dette sofabord, som før fremstod med et krakeleret og ridset leopardprint. Ikke lige det allerflotteste, man har set, er vi enige?

 

Men ser man bort fra leopardprintet og kigger indenunder, så vil man opdage, at der her er tale om sofabordet ”AT15” af Hans J. Wegner. Et dansk, klassisk kvalitetsdesign som, jeg vil mene, er tidløst i sit udtryk. Så flot og enkelt, der kan passe ind i de fleste hjem.

Fra træt og gammel til frisk og ny

Når tiden ikke tillader, at jeg selv kan give nyt liv til brugte møbler, kan man som kunde hos Antiquis ofte finde gode håndværkertilbud, hvor man får et godt design, som blot trænger til en kærlig hånd. Mine kunder har gang på gang vist sig at være drøn-dygtige til at give nyt liv til gamle, trætte møbler og jeg kan ikke beskrive, hvor meget mit møbelhjerte varmes, når resultaterne bare er lige i øjet. Se for eksempel disse spisebordsstole af Arne Jacobsen. Modellen hedder ”Myggen”/”Munkegaardstol”.

Disse stole købte en kunde og kigger du på billedet herunder, så ser du, at de nu fremstår som nye – igen et eksempel på, hvor magisk det er, når et brugt, gammelt møbel med et rigtig godt design får den efterbehandling, som det fortjener, så det kommer til sin fulde ret. Og hvis man spørger mig, så vil jeg i den grad sige, at kunden her er kommet i mål med netop det!

Wow, siger jeg bare!